RYGESTOP

SELVE BEHANDLINGEN

Rygestopbehandlingen bliver foretaget med laser terapi. 

Behandlingen er smertefri og varer ca 15 minutter. 

Den kan give mundtørhed, men det er forbigående 

og kan ”skylles væk” med vand.

Efter behandlingen må du ikke bruge nikotinholdige produkter f.eks. tyggegummi eller plaster.

Nikotintrangen er stærkt reduceret, nogle gange helt væk. 

Men vanerne skal du selv arbejde med. 

Det kan være nødvendigt at udvikle nogle stategier: 

Vil du gå en tur hvis trangen melder sig?  Spise et æble?  Læse en historie for børnene? 

Der er mange måder at gøre det på, du skal finde ud af hvad der fungerer for dig.

 

 

HVAD ER LASERTERAPI

Laser er en speciel form for forstærket lys, der er ensrettet, 

velordnet og koncentreret. Laser findes i mange forskellige styrker og anvendes lige fra at skære i stålplader til at aflæse CD’en i en CD-afspiller. Laser anvendes også til kirurgi og til laserpegepinde.

Terapeutiske lasere ligger i styrke lige under de kirurgiske lasere og på grund af strålens spredning er der ingen risiko for skader – hverken på øjne eller på væv. 

 

 

HVORNÅR KAN MAN BRUGE LASERTERAPI

Jeg bruger laserterapi til mange forskellige ting, f.eks. musearm, forstuvninger, sportsskader, myoser, forkølelsessår, skinnebenssår…. De senere år er kiropraktorer og fysioterapeuter også blevet opmærksomme på laserens muligheder – og de er utallige!

I rygestopbehandlingen erstatter den de nåle som akupunktøren ellers bruger, punkterne som påvirkes er de samme. 

Der er større chance for at blive røgfri efter laserbehandling end der er efter akupunktur, 75 % holder op med at ryge efter èn behandling. Resten sætter deres forbrug markant ned, jeg har kun hørt om ganske få, som slet ingen effekt har haft af behandlingen.